{"id":388,"date":"2015-09-29T07:22:20","date_gmt":"2015-09-29T07:22:20","guid":{"rendered":"http:\/\/hospsykolog.dk\/?p=388"},"modified":"2015-09-29T08:17:11","modified_gmt":"2015-09-29T08:17:11","slug":"er-du-en-af-dem-der-har-tiet-alt-for-laenge","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/hospsykolog.dk\/?p=388","title":{"rendered":"Er du en af dem, der har tiet alt for l\u00e6nge?"},"content":{"rendered":"<p>&nbsp;<\/p>\n<h5>Hvorfor var der ingen der hjalp mig?<\/h5>\n<p>Mange kan undre sig over, hvorfor overgrebene, for manges vedkommende, har fundet sted i s\u00e5 mange \u00e5r og uden nogen har grebet ind, stoppet det eller beskyttet dig, der har v\u00e6ret udsat for incest og eller seksuelle kr\u00e6nkelser. Jeg vil derfor lige dele denne rapport Zorning huset netop nu har udarbejdet. Rapporten opridser nogle af disse begrundelser. Rapporten er lavet af 35 voksne, der som barn blev misbrugt. Det er alts\u00e5 ikke tale om en stor videnskabelig og publiceret unders\u00f8gelse om senf\u00f8lgere af incest og overgreb, men det er vigtige vidnesbyrd, der kan danne grundlag for yderlig forskning p\u00e5 omr\u00e5det.<\/p>\n<p>L\u00e6s hovedpointerne fra rapporten <a href=\"http:\/\/www.husetzornig.dk\/default.asp?Site=News&amp;news_id=218&amp;print=news\">her<\/a>.\u00a0 Kan du holde ud at l\u00e6se en barsk, men n\u00f8dvendig l\u00e6sning (vidensindsamling), findes rapporten i dens fulde l\u00e6ngde <a href=\"http:\/\/www.husetzornig.dk\/Files\/Dok\/seksuelt%20kr%C3%A6nkede%20b%C3%B8rn280915.pdf\">her<\/a><\/p>\n<p>M\u00e5ske nogle pointerne i dagens blog kan hj\u00e6lpe dig med at forst\u00e5, hvorfor du evt. ikke var i stand til at f\u00e5 hj\u00e6lp eller forst\u00e5, hvorfor det altid er forkert at forgribe sig seksuelt p\u00e5 b\u00f8rn.<\/p>\n<p>Her er nogle af rapportens vigtigste begrundelser for, at b\u00f8rn ikke siger noget med det samme (hvis de overhovedet siger det), n\u00e5r de bliver seksuelt misbrugt. If\u00f8lge rapporten er \u00e5rsagerne f\u00f8lgende:<\/p>\n<ul>\n<li>Manglende forst\u00e5else af, at handlingerne er kr\u00e6nkelser, som barnet har ret til at afvise.\n<ul>\n<li><em>Du vidste m\u00e5ske slet ikke, at det du blev udsat for kunne v\u00e6re unormalt og derfor ikke i orden og heller ikke, at man m\u00e5 sige nej til en voksen, der g\u00f8r meget ubehagelige ting ved dig eller din krop.<\/em><\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<li>Ingen sp\u00f8rger barnet.\n<ul>\n<li><em>Hvis bare stuep\u00e6dagogen, l\u00e6reren, skolepsykologen, naboen eller min familie havde spurgt mig om nogen gjorde mig fortr\u00e6d eller om jeg havde v\u00e6ret udsat for noget, jeg var bange for at fort\u00e6lle h\u00f8jt til nogen.<\/em><\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<li>Angst og\/eller frygt for, hvad der sker, hvis barnet siger det \u2013 herunder opl\u00f8sning af familien og anbringelse p\u00e5 b\u00f8rnehjem.\n<ul>\n<li><em>Det er meget normalt at man som barn er mest bange for at blive sendt v\u00e6k eller risikere at blive skilt fra sin mor eller far ogs\u00e5 selvom det m\u00e5ske er din far eller mor, der har gjort dig fortr\u00e6d. Som barn er det ub\u00e6rligt angstv\u00e6kkende at skulle v\u00e6k fra sin familie og nogle gange f\u00f8les som en endnu st\u00f8rre trussel end at finde sig i de kr\u00e6nkelser der g\u00e5r for sig i hjemmet. <\/em><\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<li>Skam, fordi barnet meget sent opdager\/indser, at hvad der foreg\u00e5r, er \u201dforkert\u201d.\n<ul>\n<li><em>Hvis man f\u00e5r indl\u00e6rt at det du uds\u00e6ttes for er normalt og det, at du g\u00f8r modstand eller ikke bryder dig om det, er\u00a0 forkert.\u00a0 Og hvis du ligefrem er blevet straffet for at g\u00f8re opr\u00f8r\u00a0 fx mod din far, der vil have dig til at g\u00f8re noget du ikke kan lide, ja s\u00e5 kan det v\u00e6re sv\u00e6rt, n\u00e5r man er \u00e6ldre, at begribe, at det man har levet med og er vant til, faktisk er &#8220;forkert&#8221; i resten af verdenen. Og at det netop ikke sker i andres hjem. Man har alts\u00e5, som barn, brug for at nogen fort\u00e6ller barnet, at det er forkert, f\u00f8r barnet forst\u00e5r, at det som far\/mor g\u00f8r er forkert og det derfor er ham\/hende, der er &#8220;forkert p\u00e5 den&#8221; (hvis din far eller mor forgreb sig p\u00e5 dig). Det er atls\u00e5\u00a0 for\u00e6lderen, der er helt galt p\u00e5 den. Din far\/mor er &#8220;forkert&#8221; -ikke dig! Det kan forvirre en, fordi man ikke n\u00f8dvendigvis forst\u00e5r, hvad der er i vejen. Men man f\u00f8ler m\u00e5ske alligevel skam uden at forst\u00e5 hvorfor? I terapien vil du komme til at arbejde med at korrigere mange af disse fejl indl\u00e6rte opfattelser af dig selv, for at jeg kan hj\u00e6lpe dig med at nedbringe skam. <\/em><\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<li>Skyldf\u00f8lelse, is\u00e6r der, hvor barnet er blevet forf\u00f8rt og f\u00f8rst har opfattet kr\u00e6nkelserne som omsorg.\n<ul>\n<li><em>Der er s\u00e5 mange skjulte eller direkte m\u00e5der, hvorp\u00e5 du som barn l\u00e6rte at p\u00e5tage dig skyld for noget, som du i f\u00f8rste omgang slet ikke er ansvarlig for og derfor ikke skyld i. N\u00e5r f\u00f8rst vi i terapien har arbejdet med at afd\u00e6kke, hvordan normale voksen-barn samv\u00e6r kan glide over i unormale m\u00e5der at omg\u00e5s, ber\u00f8re, blive kigget p\u00e5, s\u00e6rlige stemninger kan opfanges og frygtes osv, til deciderede fysiske og psykiske overgreb, er det muligt at l\u00e6gge skylden fra sig. Og her er det en stor hj\u00e6lp, hvis du ad rettens vej, har f\u00e5et et ydre bevis p\u00e5, at omverdenen ikke vil acceptere kr\u00e6nkerens ugerninger og traumatiserende handlinger og skal straffes\/afsone tid. Mange f\u00e5r desv\u00e6rre ikke genoprejsning via jura og domstole af mange forskellige \u00e5rsager. Men i terapien kan vi sammen arbejde med, hvordan du um\u00e6rkeligt har overtaget skyld p\u00e5 vegne af en anden, der ikke har taget skylden p\u00e5 sig og dermed stille sig til r\u00e5dighed for dom og straf. <\/em><\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<li>Fortr\u00e6ngninger, barnet undertrykker erindringer om, hvad der skete.\n<ul>\n<li><em>Det er meget normalt at traumatiske oplevelser, eller det, der for kroppen opleves som et traume, g\u00f8r at din bevidsthed finder m\u00e5der at komme &#8220;rundt omkring&#8221;, n\u00e5r man uds\u00e6ttes for det forf\u00e6rdelige og ub\u00e6rlige. B\u00e5de mens det sker og efter eller endnu v\u00e6rre, fx at det snart skal til at ske igen. Dette er voldsomt belastende for dit sind og din hukommelsen kan g\u00e5 hen og vise sig, at have lukket helt ned for de smertefulde erindringer, af ren overlevelse. Det kan derfor ogs\u00e5 i terapien g\u00f8re det vanskeligt at arbejde med det man ikke kan huske, hvorfor det er opgaven at inddrage kroppen langsomt, og jeg hj\u00e6lper dig med at berolige dit nervesystem og n\u00e6nsomt guide dig igennem det, som jeg vurderer, du kan tolerere og som har til form\u00e5l at lindre eller mindske det, som man som voksen f\u00f8ler sig invalideret af, p\u00e5 grund af noget man ikke kan huske. Andre husker pludseligt, hvad der skete og nogle ved ikke om det er korrekt, det de husker, hvorfor vi arbejder med det, som kroppen tror p\u00e5 og reagerer ud fra.<\/em><\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<h6><b>Hovedpointer fra rapporten\u00a0 <\/b><\/h6>\n<ul>\n<li>Omkring 10 pct. af alle b\u00f8rn oplever seksuelle kr\u00e6nkelser. Det vil sige i gennemsnit et til to b\u00f8rn i hver folkeskoleklasse.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Mellem 60 til 80 pct. af disse b\u00f8rn lider som voksen af senf\u00f8lger p\u00e5 grund af overgrebene. Det svarer til, at omtrent 267.000 \u2013 356.000 m\u00e6nd og kvinder lever med senf\u00f8lger i Danmark i dag.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Kun 10-20 pct. af b\u00f8rn, der uds\u00e6ttes for seksuelle kr\u00e6nkelser, f\u00e5r hj\u00e6lp. SFI estimerer, at hvis 100 unge fort\u00e6ller, at de har v\u00e6ret udsat for overgreb, s\u00e5 har de sociale myndigheder kun registreret 20 af dem. Svenske unders\u00f8gelser peger p\u00e5, at f\u00e6rre end hver tiende barn eller ung siger det.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Der medvirker 35 tidligeres seksuelt kr\u00e6nkede b\u00f8rn i rapporten. 20 af dem fortalte om overgrebene f\u00f8r for\u00e6ldelsesfristens udl\u00f8b. 15 fortalte om dem efter for\u00e6ldelsesfristens udl\u00f8b.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>Kun 14 af de 35 er i arbejde. Tre er studerende. 18 er enten er p\u00e5 f\u00f8rtidspension, kontanthj\u00e6lp eller p\u00e5 sygedagpenge. 15 af respondenterne d\u00f8jer med d\u00e5rlig \u00f8konomi.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>33 ud af de 35 respondenter har eller har haft psykiske lidelser, heraf har 18 f\u00e5et egentlige diagnoser som skizofreni, PTSD, borderline, stress, personlighedsforstyrrelser, depression og lignende. 26 respondenter har i deres voksentilv\u00e6relse v\u00e6ret i eller er i behandling for deres vanskeligheder. 17 har eller har haft et rusmiddelmisbrug.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>31 af respondenterne f\u00f8ler sig ensomme, 29 har eller har haft selvmordstanker, 24 fort\u00e6ller om mistrivsel, mens 25 har vanskeligt ved n\u00e6re relationer. Kun 16 ud af de 35 respondenter er i dag i forhold. Flere af de respondenter beskriver deres forhold som turbulente.<\/li>\n<\/ul>\n<ul>\n<li>De 35 respondenters kr\u00e6nkere t\u00e6ller far, stedfar, s\u00f8skende, plejes\u00f8skende, mor, f\u00e6tre, moster og anden familie, venner af familien, fagfolk som p\u00e6dagoger, psykologer, idr\u00e6tstr\u00e6nere, m.fl. N\u00e6sten i halvdelen af tilf\u00e6ldene er kr\u00e6nkeren far eller stedfar.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>&nbsp; Hvorfor var der ingen der hjalp mig? Mange kan undre sig over, hvorfor overgrebene, for manges vedkommende, har fundet sted i s\u00e5 mange \u00e5r og uden nogen har grebet ind, stoppet det eller beskyttet dig, der har v\u00e6ret udsat for incest og eller seksuelle kr\u00e6nkelser. Jeg vil derfor lige dele denne rapport Zorning huset [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[106,107],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/hospsykolog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/388"}],"collection":[{"href":"http:\/\/hospsykolog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/hospsykolog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hospsykolog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/hospsykolog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=388"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/hospsykolog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/388\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":393,"href":"http:\/\/hospsykolog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/388\/revisions\/393"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/hospsykolog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=388"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/hospsykolog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=388"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/hospsykolog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=388"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}