Du kan ogs\u00e5 lave en s\u00f8gning p\u00e5 et bestemt ord \u00f8verst til h\u00f8jre p\u00e5 hjemmesiden i feltet med ikonet forst\u00f8rrelsesglas<\/strong>. Dermed fremkommer forskellige s\u00f8geresultater fra hele hjemmesiden, der udover at v\u00e6re kategorier ogs\u00e5 kan v\u00e6re de tags, som forskellige blogindl\u00e6g er markeret som. Og endeligt kan man under tags-skyen<\/strong> i h\u00f8jre side af hjemmesiden finde de begreber\/ord, som linker dig direkte til forskellige indl\u00e6ge, hvor det taggede ord indg\u00e5r.<\/p>\n Her nedenfor har jeg oplistet nogle udtryk du HosPsykolog.dk kan st\u00f8de p\u00e5 og som du via eksterne links kan l\u00e6se mere om. Herunder bl.a. forskellige behandlingsmetoder med en kort forklaring. Mange af disse bygger p\u00e5 teoretiske referencerammer jeg kan tr\u00e6kke p\u00e5 i min praksis, afh\u00e6ngigt af situationen. Dette er ikke<\/em> en udt\u00f8mmende referenceliste for relevant litteratur for din situation, men en m\u00e5de at give dig nem adgang til, hvad andre<\/em> har skrevet eller sagt om emnet. De med r\u00f8dt markerede ord er direkte link til kilden, internetsiden.<\/p>\n <\/p>\n Psykoterapi<\/strong><\/p>\n Samtaleterapi<\/strong><\/p>\n Samtaleterapi og psykoterapi kan v\u00e6re et og samme. Samtaleterapi kan tr\u00e6kke p\u00e5 forskellige psykoterapeutiske retninger, ligesom forskellige psykoterapi-former alle kan ben\u00e6vnes samtaleterapi. Der er alts\u00e5 ikke tale om en s\u00e6rlig m\u00e5de<\/em> at afvikle terapien p\u00e5. Forskellige psykologer kan alts\u00e5 arbejde med samme psykoterapeutiske retning, fx kognitivt, men alligevel kan samtaleterapien opleves meget forskellig, hvis du fx f\u00f8rst gik hos den ene og dern\u00e6st hos en anden psykolog og\/eller psykoterapeut, der ogs\u00e5 laver samtaleterapi.<\/p>\n<\/li>\n Narrativ terapi<\/strong><\/p>\n Systemisk terapi og systemisk t\u00e6nkning<\/strong><\/p>\n Neuroaffektiv terapi<\/strong><\/p>\n Neuroaffektiv psykoterapi er en m\u00e5de at skabe brobygning mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi, Susan Hart, har publiceret i “Neuroaffektiv psykoterapi med voksne”.<\/p>\n<\/li>\n Mentaliseringsbaseret terapi<\/strong><\/p>\n Torben Heinskov, Overl\u00e6ge og psykolog Helene Krasnik fra psykoterapeutisk center Stolpeg\u00e5rd, har i ugetidskriftet.dk skrevet kronik om, hvorledes mentaliseringsbegrebet har vundet indpas i psykiatrien igennem de seneste par \u00e5r. L\u00e6s her om mentalisering<\/a>. De fremh\u00e6ver bl.a. at den mentaliseringsbaserede behandling har, prim\u00e6rt haft sin plads i behandling af patienter med personlighedsforstyrrelse af borderline-type. “Der er imidlertid nu ogs\u00e5 internationalt fokus p\u00e5 at anvende tilsvarende principper inden for spiseforstyrrelsesomr\u00e5det, ved PTSD, depression, selvmutilation og ved andre personlighedsforstyrrelser”.<\/p>\n<\/li>\n Karen Vibeke Mortensen introducerer i denne artikel fra psykolognyt om begreberne affektregulering, mentaliseringsevne og selvets udvikling<\/a>, og anmelder sv\u00e6rv\u00e6gterne bag de seneste teoretiske fremstillinger indenfor tilknytningsteori og psykoanalyse i bogudgivelse af Fonagy et al. (2007) mener bl.a. at<\/p>\n “vi ikke, som man har v\u00e6ret tilb\u00f8jelig til at t\u00e6nke, har en medf\u00f8dt adgang til at opleve os selv som akt\u00f8rer, men at det er en udviklingsm\u00e6ssig eller konstrueret f\u00e6rdighed. Barnets oplevelse af sig selv som en person med et selv ses som en struktur, der udvikles i l\u00f8bet af barndommen, og som afh\u00e6nger helt af et samspil<\/p>\n med voksne, der er positive og refleksive over for barnet”. Forfatterne fors\u00f8ger, if\u00f8lge Mortensen, efterf\u00f8lgende at kortl\u00e6gge den proces, hvorigennem forst\u00e5elsen af selvet som mental akt\u00f8r opst\u00e5r.<\/li>\n<\/ul>\n Eksistentialistisk terapi<\/strong><\/p>\n Kognitiv terapi<\/strong><\/p>\n Hvad er kognitiv terapi adf\u00e6rdsterapi (KAT)<\/a> . Skolen for kognitiv adf\u00e6rdsterapi under Region Hovedstaden har her lavet letl\u00e6selig forklaring.<\/p>\n<\/li>\n Her er en forenklet forklaring af Paul Videb\u00e6k, professor i psykiatri, netdoktor.dk om forskellen p\u00e5 kognitiv terapi<\/a> og fx\u00a0interpersonelle terapi<\/a> hvor sidstn\u00e6vnte tager udgangspunkt i patientens aktuelle situation, men er mindre fokuseret p\u00e5 at fortolke h\u00e6ndelser i barndommen, i mods\u00e6tning til psykodynamisk terapi<\/a> ligesom den heller ikke besk\u00e6ftiger sig meget med forholdet til terapeuten (den s\u00e5kaldte overf\u00f8ring).<\/p>\n<\/li>\n Gratis skemaer til kognitiv terapi <\/a>fra 2005 fra Rosenberg,\u00a0 N., K. & M\u00f8rch, M\u00a0 (red.): Kognitiv terapi \u2013 modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005<\/p>\n<\/li>\n Gratis skemaer til kognitiv terapi fra 2012 <\/a>fra Mikkel Arendt og Nicole K. Rosenberg (red): Kognitiv terapi – Nyeste udvikling. Hans Reitzels Forlag 2012.\u00a0Indeholder lidt flere og opdaterede arbejdsskemaer<\/p>\n<\/li>\n Mindfulness<\/strong><\/p>\n Mindfulness i hverdagen<\/strong><\/p>\n Mindfulness er et emne jeg l\u00f8bende vil blogge om, da jeg fortsat \u00f8nsker at udvide min praksis i at hj\u00e6lpe dig med at anvende og oms\u00e6tte dette i din hverdag.\u00a0 Mindfulness bliver mere og mere udbredt, hvorfor der hele tiden sker ny udvikling indenfor tr\u00e6ning i n\u00e6rv\u00e6r og opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n<\/li>\n Psykodynamisk terapi<\/strong><\/p>\n Terapeutisk alliance<\/strong><\/p>\n Intelligens<\/strong><\/p>\n Tilknytning<\/strong><\/p>\n Tilknytningsteorien<\/a> er oprindeligt udviklet af psykoanlytikeren John Bowlby<\/em>. Omhandler m\u00e5den vi evolution\u00e6rt knytter os til vores prim\u00e6re omsorgsgivere, men ogs\u00e5 senere forholdet i mellem voksne i k\u00e6rlighedsrelationer.<\/p>\n<\/li>\n Dr\u00f8mmetydning<\/strong><\/p>\nLitteratur, forklaringer og link til eksterne ressourcer<\/h3>\n
\n
![\"Viden](\"http:\/\/hospsykolog.dk.wpms.surftown.com\/wp-content\/uploads\/sites\/2028\/2014\/02\/svampe-i-gr\u00e6s-150x150.jpg\")
<\/span><\/a><\/dt>\n<\/dl>\n\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n