I stedet for at blive mødt af lægen med: hvad er der i vejen med dig? er det med til at nedbringe skamfølelsen at nogen spørger til, hvad skete der med dig. Jeg faldt over denne let forståelige artikel (på engelsk, desværre) fra 28. januar 2018, du måske har gået og søgt. Dig, der ikke kan forstå, hvorfor dine depressioner og lidelser er så svære at komme af med. Svaret finder psykologen ofte ud af sammen med dig, når du har fundet modet til at se nærmere på, hvad der gik forud. Før depression satte ind. Compassion Focused Therapy CFT, har jeg fundet er vældigt egnet og en skånsom måde at bearbejde traumer, fordi den hjælper med at nedbringe den skam, der så ofte er forbundet med, hvad du blev udsat for. Eller ligefrem overlevede i på trods af ubeskrivelige smerter og ensomhed over ikke at kunne dele det med nogen.
Du kan hos mig lære nye og nænsomme måder at tåle og håndtere og lindre lidelse, men også gøre noget ved det. Jeg er en af de første psykologbehandlere, der har taget en toårig efteruddannelse for at specialisere mig indenfor medfølelses orienteret terapi. Flere er begyndt at efterspørge en mere medfølende tilgang til de eksisterende kognitive terapier i Danmark. Både behandlere og klienter. CFT er allerede udbredt i hospitalsektoren og bruges bl.a. overfor veteranersoldater i England. Bevægelsen, drevet af Compassionate Mind Foundation, er også begyndt at blive implementeret i det engelske skolevæsen. Nok om det. For dig, der søger en udvidet tilgang til 3. bølge af kognitionspsykologien, er CFT måske noget for dig?
CFT byder på en lang række virksomme og blide former for psykologiske værktøjer hjælpsomt overfor de fleste diagnoser og hjælper til nedbringelse af angst, sorg, PTSD reaktioner, skyld og skam m.m. Compassion Focused Terapi er udviklet af Prof. Paul Gilbert, fra Derby Universitet og er en videreudvikling af kognitiv adfærdsterapi, hvor man især arbejder med at ændre følelsen, der volder en besvær.
Som en del af terapien kan jeg tilbyde, at indtale dine egne medfølelsesfokuserede forestillingsøvelser og/eller meditationer. Og gøre det, som en del af opbygningen af det medfølende selv hos dig, med de forestillingsbilleder, der virker bedst for dig. Vi optager det i sessionen på den smartphone du har evt. har og finder den praktiske løsning, der virker bedst for dig i din hverdag, så mulighederne øges for at få mere selvomsorg, medfølelse og loving&kindness rettet tilbage på dig selv.
Men er du allerede nu blevet mere nysgerrig på, hvad CFT øvelserne egentlig går ud på, og har lyst til at prøve af på din egen krop, hvordan det opleves, kan du kvit og frit benytte dig af nedenstående ressourcer fra CompassionateMind Foundation i UK. Denne fond har til formål at fremme psykologisk velvære ved at facilitere den videnskabelige forståelse og anvendelse af medfølelse.
Det er de færreste med spiseforstyrrelser, der har behov for indlæggelse og intensiv behandling, fortæller Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for
Dansk Selskab for Spiseforstyrrelse i dette oplæg til sunhedspolitik på området . Mette er også behandler og visitator på ambulatorie for spiseforstyrrelser, Stolpegård.
Er du middelsvært spiseforstyrret, foreslås der tværfaglig ambulant behandling bl.a. med hjælp til normalisering af spisevaner, ændring af kropsopfattelse m.m.
I de lettere tilfælde, kan jeg tilbyde forløb, idet psykologer i primærsektoren kan afhjælpe, ofte i samarbejde med egen læge, diætist eller psykiater.
Som Mette Waaddegaard også er inde på, er det en misforståelse, hvis man mener man først skal sætte ind overfor spiseforstyrret tankegang og kropsopfattelse før man kan tackle at ændre på den spiseforstyrrede adfærd. For de psykiske problemer vedligeholdes tværtimod af spiseforstyrrelsens øvrige symptomer med undervægt, vægtsvingning, fejlernæring og overspisning med udrensninger, forklarer Mette Waaddegaard. Og en del af løsningen på problemet, der nu er blevet selve problemet, gør, at man er nødt til konfronteres det man ikke tør, bl.a. frygten for fedt, tab af kontrol over madindtag osv. og træne nye regelmæssige vaner mens man arbejder med de psykosociale problemstillinger.
Du kan kontakte mig her for at høre nærmere om jeg kan være dig behjælpelig der, hvor du eller din pårørende er i en spiseforstyrrelse.
En undersøgelse fra 1996 viste, at her havde hver 4. af de almindelige piger i 8.-9. klasse og gymnasiet risikoadfærd for udvikling af spiseforstyrrelser. Jo før du er opmærksom på en spiseforstyrrelse kan være under opsejling, jo lettere kan du få hjælp til at forebygge den optræder.
En risikoadfærd er en tilstand, der kan risikere at udvikle sig til en sygdom, ifølge Mette Waaddegaard i samme undersøgelse. Og ifølge hende skal 4 forskellige hovedpunkter skal være opfyldt, før man kan sige, det er risikoadfærd. Det er ikke kun en slankekur! De andre ting skal med:
negativ kropsopfattelse og frygt for fedme
uregelmæssige spisevaner
masser af vægtregulationer af den ene eller anden art
og en dårlig og ustabil selvværdsfølelse.
Billedet er fra linket til landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade,hvor du også kan læse mere om diagnoserne på http://www.lmsnyt.dk/Images/pigen.gif
Mentorordning efter endt behandling?
Har du i forbindelse med afsluttet forløb HosPsykolog brug for en mentor, kan jeg generelt henvise til LMS hjemmeside, der har en række tilbud og vil i øvrigt kan anbefale du via deres hjemmeside kan læse meget mere om for spiseforstyrrelser og selvskade.
Mentor ordning gælder primært for dig, der bor i hovedstadsområdet, som er i behandling, eller for nyligt er blevet udskrevet. Den er også for dig, som ikke har været i behandling i psykiatrien, men som måske har været igennem et andet behandlingsforløb. Læs mere her.
Jeg fandt dette link til psykologens arbejdsmetoder, som psykologhåndbogen, har udfærdiget. Her finder du også beskrivelse af CFT jeg tager efteruddannelse i. Der står bl.a. “Skam og selvkritik vides i dag at spille en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af en række lidelser og problemer fx angst, depression, personlighedsforstyrrelse og PTSD.
Compassion Focused Therapy har bl.a. rødder i kognitiv adfærdsterapi, mindfulnesstræning, moderne neuropsykologi og neurovidenskab. Desuden er der inspiration fra psykodynamisk terapi (gestalt terapi) og humanistisk psykologi.”
Se evt. nogle andre links og forklaringer til forskellige tilgange under litteratur.
