Angående den løbende blog med henvisning til litteratur

Nederst på hjemmesiden finder du “Kategorier” . De forskellige indlæg i bloggen HosPsykolog.dk er inddelt (kategoriseret) efter et eller flere kategorier. Klikker du fx på kategorien “depression”, dukker samtlige blogindlæg op, som nævner depression og herunder også henvisning til eksterne kilder og litteratur.

Du kan også lave en søgning på et bestemt ord øverst til højre på hjemmesiden i feltet med ikonet forstørrelsesglas. Dermed fremkommer forskellige søgeresultater fra hele hjemmesiden, der udover at være kategorier også kan være de tags, som forskellige blogindlæg er markeret som. Og endeligt kan man under tags-skyen i højre side af hjemmesiden finde de begreber/ord, som linker dig direkte til forskellige indlæge, hvor det taggede ord indgår.

Litteratur, forklaringer og link til eksterne ressourcer

Her nedenfor har jeg oplistet nogle udtryk du HosPsykolog.dk kan støde på og som du via eksterne links kan læse mere om. Herunder bl.a. forskellige behandlingsmetoder med en kort forklaring. Mange af disse bygger på teoretiske referencerammer jeg kan trække på i min praksis, afhængigt af situationen. Dette er ikke en udtømmende referenceliste for relevant litteratur for din situation, men en måde at give dig nem adgang til, hvad andre har skrevet eller sagt om emnet. De med rødt markerede ord er direkte link til kilden, internetsiden.

 

Psykoterapi

• På Wikipedia forklares psykoterapi som en fællesbetegnelse for forskellige former for samtalebehandling/samtaleterapi, der kort nævnes forskelle på.

Samtaleterapi

• Samtaleterapi og psykoterapi kan være et og samme. Samtaleterapi kan trække på forskellige psykoterapeutiske retninger, ligesom forskellige psykoterapi-former alle kan benævnes samtaleterapi. Der er altså ikke tale om en særlig måde at afvikle terapien på. Forskellige psykologer kan altså arbejde med samme psykoterapeutiske retning, fx kognitivt, men alligevel kan samtaleterapien opleves meget forskellig, hvis du fx først gik hos den ene og dernæst hos en anden psykolog og/eller psykoterapeut, der også laver samtaleterapi.

• Mental Health Foundation i Storbritannien, der er en uafhængig velgørenheds organisation og bl.a. oplyser og forsker i psykisk sundhed har, som en af de få uafhængige organisationer, forklaret lidt om samtaleterapi og ikke en bestemt form for terapi. På deres hjemmeside findes mange gode overvejelser du kan gøre, som en, der ønsker samtaleterapi og hvad det kan hjælpe med. Dette er dog på engelsk, der for ikke øvede, kræver en oversættelse. Her involverer Samtaleterapi det, at tale med nogle, der er trænede i at håndtere dine negative følelser. Der kan hjælpe folk med deres psykiske sundhed, også selvom lægen ikke har peget på, at du har behov for at arbejde med det, der volder dig besvær. Samtale terapi giver dig, i deres udlægning, mulighed for at undersøge tanker og følelser og den effekt det har på din adfærd og dit humør. Det var den korte udlægning af en fin og informativ side om de mange former for samtaleterapi der findes, for dig, der prøver at forstå forskellene og som klient kan kigge særligt efter, og hvad de forskellige samtaleterapier typisk er hjælpsomme overfor.

Narrativ terapi

• Om narrativ terapi på leksion.org og dets oprindelse.

Systemisk terapi og systemisk tænkning

• Kort fortalt om systemisk terapi, der har udviklet sig i flere retninger, hvoraf Milanoskolen har været den mest dominerende, ifølge Gyldendals åbne encyklopædi.

Neuroaffektiv terapi

• Neuroaffektiv psykoterapi er en måde at skabe brobygning mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi, Susan Hart, har publiceret i “Neuroaffektiv psykoterapi med voksne”.

• Her forklarer psykolog, Susan Hart i en kort video (2:47min) om den følsomme hjerne og udvikling af begrebet neuroaffektiv udviklingspsykologi hun har skrevet flere bøger om.

Mentaliseringsbaseret terapi

• Torben Heinskov, Overlæge og psykolog Helene Krasnik fra psykoterapeutisk center Stolpegård, har i ugetidskriftet.dk skrevet kronik om, hvorledes mentaliseringsbegrebet har vundet indpas i psykiatrien igennem de seneste par år. Læs her om mentalisering. De fremhæver bl.a. at den mentaliseringsbaserede behandling har, primært haft sin plads i behandling af patienter med personlighedsforstyrrelse af borderline-type. “Der er imidlertid nu også internationalt fokus på at anvende tilsvarende principper inden for spiseforstyrrelsesområdet, ved PTSD, depression, selvmutilation og ved andre personlighedsforstyrrelser”.

• Karen Vibeke Mortensen introducerer i denne artikel fra psykolognyt om begreberne affektregulering, mentaliseringsevne og selvets udvikling, og anmelder sværvægterne bag de seneste teoretiske fremstillinger indenfor tilknytningsteori og psykoanalyse i bogudgivelse af Fonagy et al. (2007) mener bl.a. at

  “vi ikke, som man har været tilbøjelig til at tænke, har en medfødt adgang til at opleve os selv som aktører, men at det er en udviklingsmæssig eller konstrueret færdighed. Barnets oplevelse af sig selv som en person med et selv ses som en struktur, der udvikles i løbet af barndommen, og som afhænger helt af et samspil

  med voksne, der er positive og refleksive over for barnet”. Forfatterne forsøger, ifølge Mortensen, efterfølgende at kortlægge den proces, hvorigennem forståelsen af selvet som mental aktør opstår.

Eksistentialistisk terapi

• Definition af eksistentialistisk psykoterapi beskrives bl.a. som “læren om den menneskelige tilværelses vilkår. I realiteten beskæftiger eksistentialismen sig dog i hovedsagen med, hvad der kan kaldes den vestlige modernitets vilkår, i form af temaer som tilværelsens og værdiernes mening eller absurditet, fremmedgørelsen, det enkelte individs autonomi, den fri vilje og valget af muligheder. Dermed drejer eksistentialistisk psykologi sig også om den enkeltes overtagelse og realisering af sig selv som sit eget fremtidige “projekt” (Sartres udtryk). Dertil kommer angsten for frihed som en både dragen og skræmmen samt skylden over ansvarsforflygtigelsen ved ikke at vælge — og dermed leve en uægte eller uautentisk tilværelse.”

• Irvin David Yalom, amerikansk psykiater og forfatter, professor i psykiatri ved Stanford University. Yalom er en fremtrædende repræsentant for eksistentialistisk psykologi, som han har genformuleret igennem 1980’erne og 1990’erne. Ifølge Yalom stilles hvert menneske over for mindst fire eksistentielle livstemaer: døden, friheden, isolationen og meningsløsheden. Det er i forholdet til disse temaer, at mennesket har muligheden for at sætte sig ud over egne præmisser og skabe et mere righoldigt liv. For Yalom er der ikke givet nogen mening anden end den, mennesket selv er i stand til at skabe. Til gengæld er det altafgørende, at det sker. Gyldendals åbne encyklopædi.

Kognitiv terapi

• Hvad er kognitiv terapi adfærdsterapi (KAT) . Skolen for kognitiv adfærdsterapi under Region Hovedstaden har her lavet letlæselig forklaring.

• Her er en forenklet forklaring af Paul Videbæk, professor i psykiatri, netdoktor.dk om forskellen på kognitiv terapi og fx interpersonelle terapi hvor sidstnævnte tager udgangspunkt i patientens aktuelle situation, men er mindre fokuseret på at fortolke hændelser i barndommen, i modsætning til psykodynamisk terapi ligesom den heller ikke beskæftiger sig meget med forholdet til terapeuten (den såkaldte overføring).

• Gratis skemaer til kognitiv terapi fra 2005 fra Rosenberg,  N., K. & Mørch, M  (red.): Kognitiv terapi – modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005

• Gratis skemaer til kognitiv terapi fra 2012 fra Mikkel Arendt og Nicole K. Rosenberg (red): Kognitiv terapi – Nyeste udvikling. Hans Reitzels Forlag 2012. Indeholder lidt flere og opdaterede arbejdsskemaer

• Gratis skemaer og en masse ressourcer til selvhjælp og terapeuter fundet hos Getselfhelp.co.uk.

Mindfulness

• Psykiatrifondens forklaring på mindfulness

Mindfulness i hverdagen

• Mindfulness er et emne jeg løbende vil blogge om, da jeg fortsat ønsker at udvide min praksis i at hjælpe dig med at anvende og omsætte dette i din hverdag.  Mindfulness bliver mere og mere udbredt, hvorfor der hele tiden sker ny udvikling indenfor træning i nærvær og opmærksomhed.

• Blog (på engelsk) om forskningsprojekt på Ålborg psykiatriske hospital, hvor man forsøger at skabe bro mellem traditionelle terapeutiske rammer på fx klinik og den hverdag patienter lever i via teknologiske hjælpemidler. Af specifikke indsatser nævnes der coaching som en af måderne at bringe læring fra  mindfulness gruppe over i patientens private liv, idet det er svært at holde den gode praksis kørende når 12 ugers programmet er ovre. Nogle andre måder at bringe forandring sker via digitale medier online, så som skype, dagbogsføring, påmindelser på smartphones, udover mindfulness materiale på mp3 og på skrift. Link til bloggen Intensifying mindfulness-interventions through technological support

Psykodynamisk terapi

• Se Paul Videbæks introduktion på Netdoktor.dk om psykodynamisk terapi .

Terapeutisk alliance

• Når vi taler om den terapeutiske relation eller den terapeutiske alliance, menes der bl.a. terapeutens evne til empati og varme i forståelse af klienten. Dette er centralt alle former for psykoeterapi. Ligeledes kvaliteten af og tilliden i terapeut-klient-forholdet, herunder samarbejdet og enighed om målsætning for terapien. Se evt. working alliance på wikipedia.

Intelligens

• Der er mange forskellige måder at forstå og dermed definere begrebet intelligens ud fra. Psykolog Peter Hartmann, har en ph.d.-grad i intelligens fra Aarhus Universitet og forsker i intelligens og udvikler bl.a. intelligenstest for Hogrefe Psykologiske Forlag. Her er hans udlægning af, hvad intelligens er.

Tilknytning

• Tilknytningsteorien er oprindeligt udviklet af psykoanlytikeren John Bowlby. Omhandler måden vi evolutionært knytter os til vores primære omsorgsgivere, men også senere forholdet i mellem voksne i kærlighedsrelationer.

• Se evt. PDF dokument om introduktion til tilknytningsteori & psykologisk arv fra Sundhedsstyrelsen, udarbejdet af Christina Stenstrup, Ph.d.Stip., cand.pæd.psych., cand.merc.

Drømmetydning

• Drømmetydning kan være en måde at arbejde med de ubevidste lag af bevidstheden vi i hverdagen ikke har umiddelbar adgang til. Drømmetydning handler kort fortalt om tolkning af drømme , som Freud og Jung udviklede deres særegne måder at fortolke betydningen af.

adoption, affektregulering, alderdom, arbejdsløshed, åndedrætsøvelser, angst, behandling, behandling mod lidelser, Cand. Psych., coaching, cutter, dårligt selvværd, depression, dødsangst, eksamensangst, eksistentialistisk orienteret, finde psykolog, god psykolog, heling, hos psykolog, identitetskriser, indledende samtale, kognitiv terapi, kompleks ptsd, krise, kropsorienteret, lavt selvværd, ledige tider, meditation, mindfulness, narrativ terapi, nedtrykt, OCD, opsøge hjælp, organisk psykoterapi, overgangskriser, psykolog, psykolog med erfaring., psykologhjælp, psykoterapi, ptsd, pædagogisk psykologisk rådgivning, rådgivning, samtaleterapi, selvmordstanker, selvskadende adfærd, separationsangst, social fobi, sorg, spirituelle kriser, spiseforstyrrelser, stress, systemisk terapi, terapi, tilknytning og sikker base, traumer, tvangstanker.