Tag-arkiv: pauser

Fjern dig fra belastningen prøv stresstest af stressforsker

Redigeret indlæg af 27. marts 2014

Ledende overlæge og forsker i stress, Bo Netterstrøm kan du høre her på Sundhed på P1, Danmarks Radio i interview af Mette Starch.

I udsendelsen sendt 24. marts 2014 fortæller Bo Netterstrøm om det gavnlige i, at fjerne sig fra den stress, der er “farlig” eller belaster. Enten fjerne belastningen eller det vi bekymrer os om. Og finde et handlingsmønster, hvor man skal gøre noget for at undgå at blive stresset/belastet. Hvis man blot reagerer følelsesmæssigt (eller udelukkende reagerer med følelser), så udretter vi ikke noget, der fjerner os fra stressen, mener han.

Coping sker ved at man:

1) Overvinder det følelsesmæssigt svære (der ikke i sig selv fjerner det der belaster)

2) Handler, dvs. coper, så man bringer sig i en NY situation. Det gælder om at komme et andet sted hen, eller fjerne belastningen, der stresser.

Vanskeligheden er at identificere, hvad det er, der stresser og her anbefaler stressforskeren, at man taler med nogen om det. Det bedste, mener Netterstrøm, er selv at tage stress i opløbet eller skabe ændringer via lederens håndtering heraf på arbejdspladsen og lægens rådgivning og hjælp.

Er der tale om en egenlig stresstilstand og man er så dårlig at man ikke kan varetage sit arbejde, anbefaler Netterstrøm, at man opsøger en ordentlig psykolog eller anden behandler, der hjælper en igennem dette. Han erfaring fra Hillerød Stressklinik er, at langt de fleste kan man bringe tilbage efter stress. Prognosen for at komme sig, er derfor god for dig, der er på vej til at udvikle stress eller allerede er ramt heraf.

Behandling, mener Netterstrøm, handler idag mere om, ikke så meget at behandle på, hvad folk føler, men hvorfor de gør det, hvor han ser kogntiv terapi som en brugbar måde at lave det han kalder problemløsnings-terapi.

Netterstrøm taler i øvrigt varmt for at undgå multitasking, gøre en ting ad gangen, og gøre brug af mindfulness som en af måderne, at håndtere stress, for at tage pauser og “åndehuller” for at være i “nuet” og ikke “på vej” til noget andet.

Bo Netterstrøm har i øvrigt udviklet denne stresstest.

Her er 11 gode grunde til at tage stress alvorligt, skriver ugebrevet A4 af 23.04.14