Kategoriarkiv: Stress

Medfølelses fokuseret terapi

Har du ledt efter en medfølelsesorienteret terapi, så se med her. Jeg har modtaget undervisning af Professor Paul Gilbert i CFT (Compassion Focused Therapy), der er ophavsmanden bag CFT. Efter at have oplevet CFT og værdierne bag, har jeg påbegyndt to-årig efteruddannelse, der inkluderer undervisning fra hovedkapaciteterne fra England samt dansk supervision.

I videoen fra 2013 (på engelsk 49:38 min) gennemgår han bl.a. hvordan vores hjerne har udviklet sig og hvordan dit sind kan styrkes ved at organiseres sig ud fra en medfølelses orienteret tilgang. Den store forekomst af depression, peger han på, skyldes hovedsagligt en kombination af vores moderne samfund og måden vores (utidssvarende) hjerne fungerer på.

 

Afslapning mod stress respons

Herbert Benson var en af de første til at afmystificere de gode effekter af meditation i forskning herom tilbage i 60’erne. Altså langt før mindfulness kom på banen. Ifølge Dr. Herbert Benson, professor, forfatter, kardiolog, og stifter af Harvard’s Mind/Body Institut, er “The Relaxation Response” en hjælpsom måde at slukke “fight” eller “flight” respons og bringe kroppen tilbage til før-stress niveauet.

Læs mere på Psychology Today (på engelsk) her om, hvordan det kan afhjælpe sundhedsproblemer forårsaget af kroniske stressorer så som fibromyalgi, mavetarm lidelse, søvnløshed, angstlidelser m.m.

I artiklen finder du også vejledning i, hvordan du kan udløse Relaxation Response (RR). Den lyder, i min danske oversættelse, således:

1. Sæt dig stille og roligt i en behagelig stilling.

2. Luk øjnene.

3. Slap dybt af i alle muskler, startende ved dine fødder og opstigende mod dit ansigt. Hold musklerne afslappet. [Slap af i tungen-og tanker vil ophøre.]

4. Træk vejret gennem næsen. Vær bevidst om din vejrtrækning.
Som du ånder ud, sig ordet “en*” lydløst til dig selv.
For eksempel, ånd ind, og ånd ud, og sig “en*” ,
ind og ud og gentag “en*”.
Træk vejret let og naturligt.

5. Fortsæt i 10 til 20 minutter. Du kan åbne dine øjne til at kontrollere tiden, men brug ikke en alarm. Når du er færdig,  sid stille i flere minutter, først med lukkede øjne og senere med dine øjne åbnes. Undgå at stå op et par minutter.

6. Bekymre dig ikke om, hvorvidt du har succes med at opnå en dyb afslapning. Oprethold en passiv holdning og tillad afslapningen sker i sit eget tempo.

Når distraherende tanker opstår, forsøg at ignorere dem ved ikke at dvæle ved dem og vend tilbage til at gentage “en*”

7. Med øvelse, vil responsen med en lille indsats opstå. Øv teknikken en eller to gange dagligt, men ikke inden for to timer efter ethvert måltid, da fordøjelsesprocesser synes at interferere med fremkaldelse af afslapnings-responsen

* Vælg ethvert beroligende, velklingende ord, helst uden nogen betydning eller association, for at undgå at fremkalde unødvendige tanker.

 

Fjern dig fra belastningen prøv stresstest af stressforsker

Redigeret indlæg af 27. marts 2014

Ledende overlæge og forsker i stress, Bo Netterstrøm kan du høre her på Sundhed på P1, Danmarks Radio i interview af Mette Starch.

I udsendelsen sendt 24. marts 2014 fortæller Bo Netterstrøm om det gavnlige i, at fjerne sig fra den stress, der er “farlig” eller belaster. Enten fjerne belastningen eller det vi bekymrer os om. Og finde et handlingsmønster, hvor man skal gøre noget for at undgå at blive stresset/belastet. Hvis man blot reagerer følelsesmæssigt (eller udelukkende reagerer med følelser), så udretter vi ikke noget, der fjerner os fra stressen, mener han.

Coping sker ved at man:

1) Overvinder det følelsesmæssigt svære (der ikke i sig selv fjerner det der belaster)

2) Handler, dvs. coper, så man bringer sig i en NY situation. Det gælder om at komme et andet sted hen, eller fjerne belastningen, der stresser.

Vanskeligheden er at identificere, hvad det er, der stresser og her anbefaler stressforskeren, at man taler med nogen om det. Det bedste, mener Netterstrøm, er selv at tage stress i opløbet eller skabe ændringer via lederens håndtering heraf på arbejdspladsen og lægens rådgivning og hjælp.

Er der tale om en egenlig stresstilstand og man er så dårlig at man ikke kan varetage sit arbejde, anbefaler Netterstrøm, at man opsøger en ordentlig psykolog eller anden behandler, der hjælper en igennem dette. Han erfaring fra Hillerød Stressklinik er, at langt de fleste kan man bringe tilbage efter stress. Prognosen for at komme sig, er derfor god for dig, der er på vej til at udvikle stress eller allerede er ramt heraf.

Behandling, mener Netterstrøm, handler idag mere om, ikke så meget at behandle på, hvad folk føler, men hvorfor de gør det, hvor han ser kogntiv terapi som en brugbar måde at lave det han kalder problemløsnings-terapi.

Netterstrøm taler i øvrigt varmt for at undgå multitasking, gøre en ting ad gangen, og gøre brug af mindfulness som en af måderne, at håndtere stress, for at tage pauser og “åndehuller” for at være i “nuet” og ikke “på vej” til noget andet.

Bo Netterstrøm har i øvrigt udviklet denne stresstest.

Her er 11 gode grunde til at tage stress alvorligt, skriver ugebrevet A4 af 23.04.14

Ondt i sjælen på studiet

Redigeret fra indlæg af 26. marts 2014

Desværre rammes flere unge af stress og angst ude på landets ungdomsuddannelser. Studievejledere møder flere unge med ondt i sjælen – Politiken.dk.

Her en beretning fra en gymnasieelev der kan fortælle om konstant ondt i maven, frygt og der er grund til at være bange, selvom man scorer 12-taller. http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2144634/gymnasieelev-vi-slider-os-gennem-uddannelserne-med-kronisk-ondt-i-maven/