Kategoriarkiv: De første blogindlæg

Blog

Råd fra en depressionsramt til pårørende (engelsk)

14. august 2014

Jeg faldt over denne engelske blog lavet af en, der selv siden barndom har kæmpet med klinisk depression og hvordan denne lidelse på en måde er som en dæmon, der “æder” hendes hjerne. Her giver hun fx “10 måder at elske en med depression” til pårørende til depressionsramte, jeg finder gode og nyttige. Måske det er noget du kan genkende, vil være hjælpsomt for dig at blive mødt i af dine omgivelser og nærmeste.

 

Bøn hjælpsomt for angst og depression

18. juli 2014

Se nedenstående undersøgelse om en ressource, der sjældent tales højt om. Jeg tror det er vigtigt at alle, på hver deres måde, finder ind til kendte eller ukendte ressourcer og hjælpsomme tilgange, der kan lindre og afhjælpe mod den svære situation det er, at være plaget af angst og/eller tynget af depression, hvor man kan opleve fx formindsket syn på fremtiden og at alt håb er ude og man går igennem et mørke uden tro på et lys forenden af tunellen.

Denne undersøgelse  fra University of Mississippi, viser at bøn kan være hjælpsomt mod depression og angst og bl.a. øge optimismen. ” participants receiving the prayer intervention showed significant improvement of depression and anxiety, as well as increases of daily spiritual experiences and optimism compared to controls (p < 0.01 in all cases). ”

Forsøgspersonerne blev udsat for bøn i 6 ugentlige sessioner af  1 times varighed og bl.a. målt for cortisol indhold forskerne kontrollede med en kontrolgruppe, der ingen bøn modtog.  Der var signifikant og positiv effekt op til en måned efter forsøget og det efterfølgende follow up studie viste, at de bedringerne signifikant varede ved året efter.

Kulturaktiviteter løfter depression

26. juni 2014

På Helsenyt kan man læse følgende opfølgende artikel. Deltagelse i kulturelle aktiviteter havde fx positiv indvirkning på angst og depression. Depression får ofte folk til at opgive det, de engang elskede at gøre eller gå til. Det er værd at tænke over, om du opsøger det lystfyldte og det, som gør godt og glad, simpelt hen fordi det er hjælpsomt mod depressionens tag i dig og giver dig pause fra problemerne for en stund.

Mere hjælp til børn af alkoholikere

12. juni 2014

Der er godt nyt til pårørende til alkoholikere.

Over 120.000 børn er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Et enigt folketing besluttede igår, ifølge politiken, behandlingsgaranti i form af mere og tidligere rådgivning og terapi.

Børn af alkoholikere oplever ofte at de er alene om forældrenes misbrug ved at de færreste griber ind, skriver politiken. Omgivelserne har svært ved at spørge ind til deres mistanke om alkoholmisbrug i barnets hjem, hvorfor emnet til stadighed er tabuiseret og dermed også svært at få hjælp til i tide.

Alkoholmisbrug er en sygdom og hvis både misbruger benægter misbruget og omgivelser oveni har svært ved at italesætte problemstilling og spørge ind til forholdene i hjemmet, står barnet endnu mere alene om følgevirkningerne heraf.

Sundhedsguiden har skrevet mere om emnet alkoholafhængighed til dig, der vil læse mere herom.

Svært ved at huske, se enkelt metode her

12. juni 2014

Læser du til eksamen eller har du generelt svært ved at huske, så se fx denne enkle huske teknik af hukommelsesekspert Oddbjørn By set på politiken.

Lykkefælden

22. maj 2014

Er du også en af dem, der jagter lykken, er du måske også en af dem, der har opdaget at i stedet for at det gør os lykkerligere, er det snarere med til at gøre os ulykkelige og disponible overfor stress, angst, nervøsitet og depression. Det mener Russ Harris, der  har udgivet om emnet i selvhjælpsbogen i e-bog form her

Det skøre sind

6. maj 2014

Her er links til de udsendelser der i foråret 2014 vises på DR om det “skøre sind”. I udsendelserne får seerne personlige beretninger om, hvordan det er at være ramt, være pårørende til psykisk lidelse og viser lidt om, at stress, depression, angst og psykisk sygdom er noget, der kan ramme alle. Alle udsendelser varer 28. minutter.

Afsnit 6 Mød modellen Emma Leth, komikerne Sebastian Dorset og Anders Stjernholm og frisøren Dennis Knudsen hør deres livshistorier med depression, angst og ADHD. De fortæller medrivende og åbent om et liv med psykisk sårbarhed – og om hvordan de er kommet stærkere ud på den anden side.

Afsnit 5 Mød tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, sangeren Saseline og politikeren Özlem Cekic og hør om deres liv som pårørende til en psykisk syg. De fortæller medrivende og åbent om den store sorg ved et selvmord, om hvad man som pårørende kan gøre – og om hvordan de har tacklet livet bagefter.

Afsnit 4 Mød politiker Pernille Rosenkrantz-Theil, instruktøren Jørgen Leth, krigsfotografen Jan Grarup og entertainer Farshad Kholgi og hør deres livshistorier med depression, stress og angst. De fortæller medrivende og åbent om et liv med psykisk sårbarhed – og om hvordan de er kommet stærkere ud på den anden side.

Afsnit 3 Mød skuespilleren Søren Bregendal, krigsfotografen Jan Grarup, entertainer Farshad Kholgi og pianisten Katrine Gislinge og hør deres livshistorier med depression, posttraumatisk stress, OCD og angst. De fortæller medrivende og åbent om et liv med psykisk sårbarhed – og om hvordan de er kommet stærkere ud på den anden side.

Afsnit 2 Mød tidligere cykelrytter Jesper Skibby, skuespiller Mia Jexen og kunstneren Kristian Hornsleth og hør deres livshistorier med depression, stress og angst. De fortæller medrivende og åbent om et liv med psykisk sårbarhed – og om hvordan de er kommet stærkere ud på den anden side.

 

Standse tanker der forårsager lidelse

6. maj 2014

En dejligt inspirerende kvinde Katie Byron, opdagede at når hun troede på sine tanker, så led hun. Men når hun begyndte at betvivle dem og undersøge tankernes sandhedsværdi, hørte lidelsen op. Her ses hun i et videointerview fra 2013, hvor hun bl.a. giver eksempler på lidelser, så som skyld, irritation, stress som Katie Byron opdagede efter års depression m.m. og udviklede sin metode (“The Work”). En tilgang alle kan begynde at bruge, når de selv vil undersøge stressfyldte tanke og identificere, hvad det er vi tror om andre mennesker, der forårsager mistrivsel.

Tanker, der følges overdrevent i stedet for blive og være tilstede

6. maj 2014

Eckhart Tolle videoklip (11:06 min) om, hvordan at standse tænkning og i stedet træde ind i  årvågen nærvær med hjælp af sanseperception.

 

 

Kan kroppen heale sig selv?

6. maj 2014

Lissa Ranking, MD, taler her på video (19 min) i en TED talk om kroppens evne til at helbrede sig selv og det som er velkendt, men underprioriteret i forskningen; placebo effekt, spontan selvhelbredelse (spontanious remission) m.m. Masser af kliniske eksempler på patienter der ikke gav op, men overvandt lægernes nedslående prognoser for patientens overlevelse. Lissa har bla. udgivet bogen “Mind Over Medicin -Scientific Proof That You Can Heal Yourself ” med baggrund skepticisme men opfulgt af  hendes grundige forskning, hun også omtaler i sin videotalk (ca 55 min.) hos Google her.

e-bog om depression

6. maj 2014

Jeg fandt til dig, der vil læse mere om depression en patienthåndbog, som e-bog i dette link Det er en guide til depressive og deres omgivelser. Bemærk bogen er udgivet af et medicinalfirma, Eli Lilly Denmark A/S, hvorfor bogen ikke er upartisk, hvad angår råd om antidepressiv medicinering. Men den er let og overskuelig og for mange er psykoterapi suppleret med medicinering den løsning de sammen med deres læge har fundet bedst egnet.  Patienthåndbogen indledes således:

“Viden og inspiration til depressive og deres omgivelser

Depression er en alvorlig sygdom, der næsten altid kan behandles.

Men alt for mange undlader at søge behandling af skam, fornægtelse

eller uvidenhed. Viden og åbenhed er de vigtigste midler mod

depression. Og så mødet med nogen, der har prøvet det selv.

Denne bog er skrevet til alle de mennesker, der lever i skyggen af en

depression. Både dem, der selv er ramt, og dem der må se på, at et nært

menneske lider. Den er skrevet af behandlere, patienter og pårørende for

at give dig viden, trøst og håb. Og svar på nogle af de mange spørgsmål,

der naturligt opstår i lyset af diagnosen depression.”

Bogen kommer ind på følgende emner:

  • Hvorfor bliver mennesker deprimerede?

  • Hvorfor kommer depressioner igen?

  • Bliver vi mere deprimerede i dag end tidligere?

  • Stress og depression –hvad er hvad?

  • Hvordan finder lægen ud af, hvad jeg fejler?

  • Hvorfor tage medicin mod en depression?

  • Hvad kan jeg selv gøre?

  • Hvad kan mine omgivelser gøre?

  • Bliver jeg nogensinde rask?

Angst

22. april 2014

Selvom angst er et af de hyppigste psykiske lidelse i Danmark, er det ikke altid man er klar over man er ramt af angst, oplyser Angstforeningen. På Angstforeningen kan du læse mere om de forskellige former for angst, årsager hertil m.m.

Hvad er depression?

22. april 2014

Du skal vide at du kan fremstå for omverdenen på en måde, hvor det er svært for andre at opdage, at du lider af en depression. Det er ikke altid lige til at se. Lægen såvel som andre mennesker kan overse det.  Ligesom det kan komme bag på dig selv, at du er ramt af depression, mange mennesker rammes af og heldigvis kan behandles for. Depression er ikke det samme som at være nedtrykt. Hvis du læse lidt mere om depression, symptomer og tegn, har speciallæge Lars Vedel Kessing skrevet om det her.

Her kan du læse lidt om, hvorfor chefpsykolog Irene Oestrich mener, at depressioner bør behandles med samtaleterapi, især den kognitive behandling fremhæves på netdoktor.dk artikel.

Pårørende til depressionsramte

22. april 2014

Depressionsforeningen har 10 gode råd til pårørende og det at være pårørende til en der er ramt af depression eller bipolar affektiv lidelse. Se

På foreningens hjemmeside kan du læse meget mere om de mange aktiviteter og tilbud der findes for dig, der selv er berørt af depression eller er pårørende. Bl.a. finder du her

Depressionslinien, et tilbud om telefonisk hjælp, drevet af frivillige

PTSD

21. april 2014

Jeg kan anbefale du sætter dig ind i litteraturen om PTSD, hvis dette har din særlige interesse, også hvad angår diagnostiske kriterier for PTSD. Her vil jeg blot henvise til en informativ vidensportal, særligt om PTSD. Vidensportalen er et samarbejde mellem Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (Psykiatrien i Region Syddanmark), Dansk Flygtningehjælp, DIGNITY – dansk insititut mod tortur, OASIS og Videnscenter for Transkulturel Psykiatri.

Er du en af dem, der bekymrer dig meget

21. april 2014

Her er en sjov lille artikel fra Huffingtonpost om 11 kendetegn hos folk der ikke bekymrer sig. Artiklen er på engelsk.

Stress med Bo Netterstrøm på P1

27. marts 2014

Ledende overlæge og forsker i stress, Bo Netterstrøm kan du høre her på Sundhed på P1, Danmarks Radio i interview af Mette Starch.

I udsendelsen sendt 24. marts 2014 fortæller Bo Netterstrøm om det gavnlige i, at fjerne sig fra den stress, der er “farlig” eller belaster. Enten fjerne belastningen eller det vi bekymrer os om. Og finde et handlingsmønster, hvor man skal gøre noget for at undgå at blive stresset/belastet. Hvis man blot reagerer følelsesmæssigt (eller udelukkende reagerer med følelser), så udretter vi ikke noget, der fjerner os fra stressen, mener han.

Coping sker ved at man:

1) Overvinder det følelsesmæssigt svære (der ikke i sig selv fjerner det der belaster)

2) Handler, dvs. coper, så man bringer sig i en NY situation. Det gælder om at komme et andet sted hen, eller fjerne belastningen, der stresser.

Vanskeligheden er at identificere, hvad det er, der stresser og her anbefaler stressforskeren, at man taler med nogen om det. Det bedste, mener Netterstrøm, er selv at tage stress i opløbet eller skabe ændringer via lederens håndtering heraf på arbejdspladsen og lægens rådgivning og hjælp.

Er der tale om en egenlig stresstilstand og man er så dårlig at man ikke kan varetage sit arbejde, anbefaler Netterstrøm, at man opsøger en ordentlig psykolog eller anden behandler, der hjælper en igennem dette. Han erfaring fra Hillerød Stressklinik er, at langt de fleste kan man bringe tilbage efter stress. Prognosen for at komme sig, er derfor god for dig, der er på vej til at udvikle stress eller allerede er ramt heraf.

Behandling, mener Netterstrøm, handler idag mere om, ikke så meget at behandle på, hvad folk føler, men hvorfor de gør det, hvor han ser kogntiv terapi som en brugbar måde at lave det han kalder problemløsnings-terapi.

Netterstrøm taler i øvrigt varmt for at undgå multitasking, gøre en ting ad gangen, og gøre brug af mindfulness som en af måderne, at håndtere stress, for at tage pauser og “åndehuller” for at være i “nuet” og ikke “på vej” til noget andet.

Bo Netterstrøm har i øvrigt udviklet denne stresstest.

Her er 11 gode grunde til at tage stress alvorligt, skriver ugebrevet A4 af 23.04.14

 

 

 

 

Flere mænd går til psykolog | Jobindex

26. marts 2014

Flere mænd går til psykolog | Jobindex.

Studievejledere møder flere unge med ondt i sjælen – Politiken.dk

26. marts 2014

Studievejledere møder flere unge med ondt i sjælen – Politiken.dk.

Flere unge går til psykolog med depression – Nationalt | www.b.dk

26. marts 2014

Flere unge går til psykolog med depression – Nationalt | www.b.dk.

Derfor går vi til psykolog – dr.dk/Sundhed/Sygdom/Depression og angst

26. marts 2014

Derfor går vi til psykolog – dr.dk/Sundhed/Sygdom/Depression og angst.

Kognitiv terapi

24. marts 2014Kognitiv terapifå det anderledes, kognitiv metode, panikangst, social fobi

Du har måske prøvet andre former for behandling, der ikke flyttede så meget ved, hvordan du går og har det. For nogle, er det ikke virksomt nok at tale og fx sætte ord på følelser. Du mangler færdigheder, der gør at du kan handle anderledes i din hverdag. Det kan for nogle være svært at ændre adfærd ved alene at tale om vanskelighederne. Du har måske i brug for konkrete “metoder” til at finde mere hensigtsmæssige måder at bryde igennem de vanskeligheder du oplever her og nu som en hæmsko i dit liv. Du lider måske af en fobi du på egen hånd ikke kan ryste af dig.

Ved at arbejde ud fra den kognitiv metode, kan du få hjælp til at undersøge, hvordan negative automatiske tanker konkret indvirker på dine handlinger.  Sammen med mig undersøge vi de indre forestillingsbilleder eller tanker du gør dig. Vi ser på, hvordan disse er forbundet til måder du opfører dig på i bestemte situationer og hvad det har som konsekvens. Derefter omstrukturerer, dvs ændrer, vi på de mønstre, der forstærker den uønskede handling/adfærd. Bagefter udtænker vi måder, hvordan du bedst får afprøvet og trænet disse ændringer. Vi undersøger også bestemte måder du tænker om dig selv og livet, der også spiller ind i , når indlærte vaner skal brydes.

Den gode nyhed er, at det er muligt, at lære at “gøre ting” du længe ikke har turdet, kunnet eller magtet. Måske genoptage aktiviteter, som du tidligere ikke havde besvær med.

Hvad med mine følelser?

Ved at undersøge dine tanker, deres indhold og deres indflydelse, kan vi på mærkbar vis indføre nye forandringer, der påvirker det følelesliv du går og døjer med, der ofte er forbundet med stærke oplevelser i kroppen. Kognitiv terapi er en konkret måde, forskning viser, giver lindring med god effekt. Det er ingen mirakelkur, der ligger meget arbejde bag, men ved at granske nærmere i sammenhængen mellem det der sker og det du tænker mens det sker, kan du helt konkret opdage, hvad der er “i spil”. Herefter kan vi sammen afsøge ny viden og bedre handlemønstre baseret på mere præcise og realistiske fakta. Du vil gøre dig nye erfaringer med at prøve andre adfærdsstrategier end dem, du er vant til med det formål fx at overvinde angst.  Forskellige opgaver vi sammen udarbejder mål for skal afprøves i det virkelige liv. Målet er at du på egen hånd skal tilegne dig nye færdigheder, lære at omsætte nye strategier og kunne klare dig uden mig, som psykolog.

Det kræver stort mod at begynde at konfrontere dig med det, du er fx er rigtig bange for. Sammen finder vi det niveau, du skal kunne mestre på egen hånd.

Forskellige former for angst

Chefpsykolog på Århus Universitetshospital, Nicole Rosenberg, fortæller her i lydfil om forskellige former for angst og hvordan man i den kognitive model behandler angstlidelser.

Her et par links til danske bøger om kognitiv terapi. Generelt om kognitiv terapi, se evt litteratur.

  • Kognitiv terapi: modeller og metoder. Af Merete M.Mørch, Nicole K. Rosenberg.

  • Følelser med fornuft : at styre hvad du føler ved at styre hvad du tænker/Dennis Greenberger, Christine A. Padesky. -1. udgave .

  • Hvis du er facebook bruger, kan du se interview med Aron T. Beck. Beck er den mest kendte psykolog , der udviklede kogntive modeller og terapi til fordel for den psykoanalytisk skoling han forud havde taget uddannelse i.
 

Hjemmekonsultation hos dig

26. februar 2014Hjemmekonsultaton, Nye tiltag

Der kan være mange grunde til at du ikke ser sig i stand til at komme hos psykolog. Derfor tilbyder jeg også at køre ud.

Vi aftaler, udover konsultationsprisen for hjemmebesøg, også transportudgifterne forbundet med udkørsel til private og firmaer.

Kontakt nærmere for ordning.

foto(14)

HosPsykolog.dk

25. februar 2014 klare problemerne selv, lære at leve med, Mitja Klarup, plaget, rådgive, sparring, symptomer

Velkommen, hvis du har forvildet dig forbi HosPsykolog, min nye hjemmeside (der er under konstruktion endnu) i din søgen efter en egnet psykolog.

Ønsker du allerede kontakt til psykolog ydelser hos Cand.Psych., Mitja Klarup, se venligst under kontakt i hovedmenuen.

For mange mennesker er det grænseoverskridende at opsøge hjælp udefra. Langt de fleste kan klare sig igennem kriser og svære stunder. Alene eller med gode venners hjælp og/eller et støttende familienetværk. Det er ganske almindeligt at ønske at kunne klare sine problemer selv. Det at række ud til venner, familie og øvrige netværk kan være svært og på den måde kan man udsætte at opsøge hjælp for at få “taget hul” på det, der plager en. For andre, findes der ikke en social kontaktflade at række ud til.  Det gør det svært ikke at have nogen tæt på man kan åbne sit hjerte for. Det kan føles ensomt og være svært at skulle bære vanskelighederne alene.
Her kan det være en hjælp at konsultere en psykolog, der ikke kender dig. En med en professionel baggrund, der har erfaring i at lytte og etablere konstruktive dialoger der leder hen mod en løsning, forandring eller det at skulle lære at leve med vilkår man ikke kan ændre. Hvad enten problemer synes uoverstigelige eller du har et behov for at vende “noget” der længe har presset sig på.

Det kan være du blot søger en, der kan rådgive dig eller give dig sparring på det du mangler hjælp til at få overblik over. Mange klienter kommer uden at vide, hvad der er problemet, men kan opremse en række symptomer op de er plaget af i stor eller lille grad.

Jeg har lavet en side om Hvorfor opsøge psykologhjælp og du kan også læse om det på blog.

Så velkommen herind. Til dig, der leder efter en professionel der har erfaring med bestemte symptomer eller lidelser

eller til dig der helt enkelt mangler en udefrakommende til at belyse din situation med og nu har startet din søgning efter, hvad man overhovedet kan bruge en psykolog til.

Online services

25. februar 2014Nye tiltag, Online terapi?chat, handicap, internet, online, skype

Jeg arbejder på at integrere forsvarligt sikre online ydelser over internettet. Dette er et område i Danmark, der stadig er uafprøvet og derfor op til den enkelte praktiserende at finde egnede løsninger på.  Både hvad angår rådgivning via chatfunktion, men også psykolog samtaler via online video sessioner i det omfang problemstilling -og forløb, der er etisk forsvarligt og praktisk muligt at afvikle. Jeg kan dog tilbyde online sessioner der, indtil videre, sker via en 2. aktør, der via sin licens tilbyder sikret teknologiske løsninger til fx samtaler over video eller chat.

Online sessioner kan ske sideløbende med traditionel face-to-face konsultation eller erstatte det med særligt tilrettelagte forløb over internettet i en tidsbegrænset periode. Det være sig på grund af geografisk afstand, bevægelseshandicap, rejser til udlandet, eller en måde at mindske ængstelighed, bekymringer eller angst for at opsøge psykologisk rådgivning.

Ønsker du en løsning online, kontakt mig venligst nærmere herom.

Online counseling and therapy
At the moment solutions into offering a more integrated online service is under consideration. That is in regards to counselling via chat or video sessions online and according to what is ethically acceptable and pragmatic possible. This area for private psychology practitioners in Denmark still needs further probing into and therefore up to the individual therapist to find durable solutions for. For the time being I can fx, via licensee from a 2nd handler, offer online sessions with technology secured solutions for video or chat on web.

Online counseling and therapy may supplement regular face-to-face consultations or, depending on the agreed terms and conditions, replace it with customized session via internet in a time-limited periode.

Interested in online session?  please call me or write via contact info

Hvad er mindfulness egenligt?

24. februar 2014

Mindfulnesseffekten af, koncentration, kroniske smerter, mindfulness, opmærksomhed, smertelindring

Hvad er mindfulness, som så mange taler om de har udbytte af, jeg også tilbyder

Her demonstrerer psykolog Jon Kabat-Zinn i videolink her fra 2013 en kort mindfulness øvelse.

 

 

Professor Mark Williams der til daglig forsker på Oxford Universitet i effekten af mindfulness på vores mentale sundhed, forklarer mindfulness som opmærksomhed. Det at sætte pris på det, vi er i færd med. Når vi fx på en smuk dag går en tur, at begynde at lægge mærke til og være “klar over” (opmærksom på), at nu går jeg en tur. At være vidende om den handling man er i færd med -mens man gør det.

Mindfulness er med til at hjælpe med at finde ind til stilhed, når vi er konfronteret med stress, angst, bekymring og depression. Vores opmærksomhed “kidnappes” af andre ting, der afleder os, mens vi prøver at koncentrere os om det gøremål vi egentlig er i gang med. Forskningen i mindfulness viser bl.a. at kunne halvere risikoen for at depression vender tilbage, øger trivsel m.m., fortæller professoren om i videolinket her:

 

 

Overlæge og ph.d. Lone Overby Fjorback fra Aarhus Universitet fortæller i denne forlæsning (på knap 19 min.) vist på Danskernes Akademi d. 10. december 2012 på DR2 om mindfulness og hvordan det fx lige så godt kunne kaldes “heartfulness”. Fjorback kommer i videolinket også ind på forskningsforsøg overlægen har gjort på patienter med stress, fibromyalgi og patienter med funktionelle lidelse.

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Sundhed_Sygdom/Mindfulness.htm

Mindfulness til kroniske smerter? På Danskernes Akademi på DR2 finder du også udsendelsen om smertelindring (godt 58 min.) af 15. september 2013, der ligger tilgængeligt frem til 15. september 2014 .  Her fortæller Peter La Cour, psykolog, fra Smertecenteret på Rigshospitalet, hvor man er igang med at dokumentere effekten af mindfulness på patienter med kroniske smerter. Mange har ventet på medicinfri behandling med ventelister på 2-3 år.  Bemærk, at indslaget, der vedrører mindfulness effekt undersøgelsen, starter efter 42.40 min. Her påpeger La Cour, at det kræver tid, energi og de rigtige øvelser for have rigtig effekt. Både ift. at opnå mere energi, bedre funktionsniveau, men også ift humøret, viser de foreløbige resultater

http://www.dr.dk/tv/se/danskernes-akademi-tv/danskernes-akademi-131#%21/

 

Mindfulness i kognitiv adfærds terapi

Her er et link til en e-bog i pdf format for dig, der vil læse lidt om acceptance og mindfulness og hvordan de forstås og anvendes i kognitiv adfærdsterapi. Bogen er redigeret af James D. Herbert og Evan M. Forman.  Kapitler og respektive forfattere er her kort oplistet:

  • Part I New Developments in the Behavior Therapy Tradition:

Perspectives on Mindfulness and Psychological Acceptance

1

The Evolution of Cognitive Behavior Therapy: The Rise of Psychological Acceptance and Mindfulness. James D. Herbert and Evan M. Forman

2

Cognitive Therapy. David J. A. Dozois and Aaron T. Beck

3

Mindfulness-Based Cognitive Therapy. David M. Fresco, Jessica J. Flynn, Douglas S. Mennin, and Emily A. P. Haigh

4

Metacognitive Therapy. Adrian Wells

5

Emotional Schema Th erapy: A Bridge Over Troubled Waters. Robert L. Leahy

6

Mindfulness-Based Stress Reduction. Paul G. Salmon, Sandra E. Sephton, and Samuel J. Dreeben

7

Dialectical Behavior Therapy. Clive J. Robins and M. Zachary Rosenthal

8

Behavioral Activation in the Context of “Third Wave” Therapies. Christopher R. Martell and Jonathan Kanter

9

Integrative Behavioral Couple Therapy: An Acceptance-Based

Approach to Improving Relationship Functioning. Meghan M. McGinn, Lisa A. Benson, and Andrew Christensen

10

Understanding Acceptance and Commitment Therapy in Context:

A History of Similarities and Diff erences With Other Cognitive

Behavior Therapies. Kelly G. Wilson, Michael J. Bordieri, Maureen K. Flynn, Nadia N. Lucas, and Regan M. Slater

Part II Integration and Synthesis

11

Mindfulness and Acceptance: Th e Perspective of Cognitive Therapy

Stefan G. Hofmann, Julia A. Glombiewski, Anu Asnaani, and Alice T. Sawyer

12

Mindfulness and Acceptance: The Perspective of Acceptance and

Commitment Therapy. Michael Levin and Steven C. Hayes

13

Mindfulness and Acceptance in Cognitive Behavior Therapy: What’s New? Marvin R. Goldfried

 

 

Velkommen, hvis du har forvildet dig forbi min nye hjemmeside (der er under konstruktion endnu) i din søgen efter en egnet psykolog.

Ønsker du allerede kontakt til psykolog Mitja Klarup, se venligst under kontakt

 

Status den 24. februar 2014

Indgang til en ny verden hos psykolog.dk hjemmeside under udarbejdelse

24. februar 2014

Velkommen til.

Jeg er rigtig glad for du fandt frem til HosPsykolog.dk Jeg bede dig om lidt tålmodighed alt imens hjemmesiden HosPsykolog.dk  er under opbygning. foto(17)

Du kan dog allerede kontakte mig her.
og vil du vide lidt mere om psykolog Mitja Klarup, se om mig.